Oplevelser

Venø Kirke er med blot 74 m2 og 55 siddepladser landets mindste, opført midt i 1500-tallet. I det lille kirkerum kan man se en rekonstruktion af de oprindelige kalkmalerier. Præstetavlen vidner om, at kun få præster beholdt embedet i længere tid. Øens præst fungerede som skolelærer helt op til 2004, hvor øens skole blev lukket. 

Venø Havn blev etableret af øens fiskere og landmænd for over 100 siden. I dag udgør den en hyggelig lystbådehavn med flere grillområder samt borde og bænke. Her har Danmarks ældste stadig aktive bilfærge, Venøsund, også kajplads samt eget ”havneskur” med historien om færgefarten gennem tiderne. Færgen fra 1931 sejler i dag lejlighedsvis på arrangerede ture og som vikar for den nuværende færge.

DESIGN & CMS: WWW.MEDIACONNECT.DK